dyrke i væksthus OG ORANGERIER

Fordelene ved plantebedene er, at de holder bedre på fugtigheden og det er let at lægge drypvanding i bedene. Hvor i væksthuset skal bedene placeres er afhængigt af, hvor meget du skal dyrke, hvor stort væksthuset er, dørenes placering og hvordan du i øvrigt tænker at indrette væksthuset. Vil man bare dyrke tomat eller agurk i bedene, kan en bredde på 30 cm, være fin, men vil du have f.eks. basilikum, persille eller purløg under tomaterne og agurkerne, bør bredden være cirka 50-60 cm bredde. Vi hjælper dig gerne med at finde den bedste løsning. Det siges, at man skal bytte jorden i bedene ud hvert år. Normalt synker jorden ca. 10 cm under dyrkningssæsonen, jeg graver normalt derefter 10-20 cm væk og lægger jorden på planterne uden for væksthuset. Derefter fylder jeg på med ny jord blandet med gødning. Under Bygge væksthuse kan du læse mere om, hvordan man bygger dyrkningsbede. Fordelene ved at dyrke i krukker er, at det er lettere at ændre på indretningen. Det er også let at flytte krukkerne ud i sommerhalvåret. Vælg store krukker, der kan rumme mindst 10 liter. En ulempe er, at planter dyrket i krukker kræver vanding oftere end dem i bedene, og at drypvandingsslangen mellem krukkerne er synlig. En kombination af bede og krukker er smukt og skaber en god dynamik.

Tomat, agurk, melon og Physalis dyrker jeg selvfølgelig i væksthuset. Væksthusets højde gør, at disse planter får et godt uderum at vokse i. Jeg binder dem op på tråde, som jeg fæstner med en krog i tagstolperne. Jeg skifter dyrkningsbed til agurkerne ud hvert år for at undgå sygdomme. Hvis du vil have planter under "klatrene", passer det godt med persille og forskellige krydderurter.

Klatreplanter er perfekt, hvis man vil forstærke pladsfornemmelsen og måske skjule en væg, en nabo eller kompostbunken. Bemærk, hvor fint blåregnen skaber en smuk entre til væksthuset. Vindruerne slingrer sig smukt på bambuspindene. Pralbønne, klokkeranke og tallerkensmækker er andre eksempler på smukke klatreplanter.

De tidlige forårsgrøntsager - Udnyt væksthusets varme og lys til forårets grøntsager. Salat, spinat og radiser kræver bare 5-7 grader for at gro. Nætterne skal helst være frostfri, når man begynder at dyrke. Tænk på, at selvom solen varmer væksthuset op om dagen, kræver det lidt ekstra varme at klare eventuelle frostnætter.

De sene - efterårsgrøntsager, de asiatiske bladgrøntsager tilhører kålslægten, som i flere tusinde år er blevet dyrket i Asien. Det passer udmærket at dyrke dem i væksthuset i efteråret, det er bare det magre vinterlys, der kan hindre dem i at vokse året rundt. De bliver bedst i sensommeren frem til det sent efterår, hvor de giver masser af vitaminrige, friske grønne blade og crispy stængler. De tåler flere graders frost og kan spises langt ind i det sene efterår. Kan bruges rå, kogte, syltede, stegte, i salater, supper, gratin og gryderetter. Vinteropbevarede planter, nogle frostnætter betyder ikke noget, de skal bruge lidt kulde for at sætte ny frugt. For at planterne skal gro godt kræver det, at klimaet ligner Middelhavets vintertid. En dagstemperatur på mellem fem og tolv grader, og gerne lidt mere dagslys end vi har om vinteren i Norden. Stil gerne krukkerne på flamingo - de vil have varme om fødderne. Inde i væksthuset kan man bygge et telt rundt om planterne af bobleplast og installere en frostadvarsel, der giver varme, når temperaturen er for lav. MEN husk, at der er massevis af smukke planter, som tåler vores kølige vintre - vin, abrikos, fersken osv.