At passe væksthuset

Tag hånd om dit væksthus

Vores væksthus kræver ikke så meget vedligeholdelse, som man kunne tro


Vores væksthus kræver ikke så meget vedligeholdelse, som man kunne tro. Udvendigt på taget og på tagvinduerne lægger vi typisk stållister (tilvalg), hvilket gør, at taget praktisk taget er vedligeholdelsesfrit, mens den herlige træfornemmelse i væksthuset bevares. På gavle og langsider anbefaler vi et moderne kit, Laseal, som er aldringsbestandigt, fås i flere farver og derfor ikke skal males. Væggene er ikke lige så udsatte for vejr og vind som taget. De består desuden næsten kun af glas. Et væksthus i træ aldres smukt mens det, i modsætning til et væksthus i metal, kan vedligeholdes. Et væksthus i træ giver et blødere indtryk end et væksthus i metal. Vi maler væksthusene med linoliemaling, da det er en maling, som ikke krakelerer og derfor nemt kan plejes. I et trævæksthus er der altid stille og fredfyldt, mens et væksthus i metal "knager", da det rører på sig ved temperaturskift.

Image

BEHANDLING AF LINOLIEMALEDE OVERFLADEER

Vedligeholdelse af en linoliemalet overflade er nødvendigt, når malingen er blevet så gammel, at du får pigment på hænderne, når du rører overfladen. Det varierer fra overflade til overflade, hvor lang tid der går i mellem hver vedligeholdelse. Vedligehold på følgende måde: stryg et nyt lag olie meget tyndt på, aldrig mere end 15 gr. pr. kvadratmeter, med en naturhårpensel eller natursvamp. Olien vil give både glans og farve tilbage til overfladen, som så vil genvinde sin oprindelige tilstand. Hvis man af æstetiske grunde vil bevare en blank overflade længere, kan man udføre vedligeholdelsen tidligere før malingen begynder at skalle, men efter den har mistet glansen. Glansfaldet på linoliemalede overflader er helt normalt og ses hurtigt på udsatte overflader. Vedligeholdelsen kan gøres så mange gange som muligt, uden negativ indflydelse på linoliemalingen. Til vedligeholdelsen bruges Kulturhantverkarnas imprægneringsolie.

ANDEN BEHANDLING

Sørg for at fjerne sneen omkring væksthuset. Når sneen ligger over søjlen, er der risiko for, at sneen smelter til vand. I og med at tagvinklen er så stejl på de fleste af vores væksthuse, glider sneen let af. Spændet mellem stolperne er også kort, så væksthuset tåler snebelastning.