Som man reder, får man ligge
Selv i et spisestue som dette udgør grønne bede en rolig og smuk indramning. Normalt laves de i samme materiale som soklen, men det er også muligt at lave bede af cortenstål, træ eller mursten.
Rummelige dyrkningsbede giver mulighed for et gardin af grønne planter med en forreste blomstrende kant.
Bevis på at selv smalle bede er nyttige. På det højre billede kan du se, hvordan en høj sokkel giver mulighed for en dyb og rummelig bed. Her er bedets forreste kant af træ, som giver et blødt og varmt indtryk i drivhuset.
Med fokus på en god jord
Nu om foråret er jeg mest fokuseret på jordforbedringen. Jeg tilhører dem, der ikke skifter jord i bedene hvert år, men i stedet forsøger at arbejde med skiftende jordforbedring, skiftende hvile, for at få jorden til at fungere over tid. Den tidlige såning, jeg sætter i gang nu, af bladgrønt, plejer jeg at så i eksisterende jord og derefter gøde med næringsvand, indtil det er tid til høst. Det er før udsætningen af tomaterne og de andre langtidsholdbare i drivhuset, at jeg laver den store jordforbedring. Så graver jeg bokashi eller lucerne ned, tilsætter kompost og komposteret husdyrgødning eller tang. Jeg har brug for at fylde bedene både med næring og med muld. Der er næsten ingenting, jeg holder så meget af, som at grave rundt i nyt muldrigt materiale i dyrkningsbedet, man kan virkelig mærke, hvordan kraften vender tilbage.
Hvilen så? Hvor kommer den ind. Ja, ind imellem har jorden brug for at hvile fra visse planter. I drivhuset er udfordringen især planter, der tilhører slægten Solanum. Herunder hører blandt andet tomat, chili, paprika og aubergine. Dyrker man disse planter i den samme jord år efter år, er der risiko for, at sygdomme bider sig fast. Så ind imellem får jorden i stedet hvile, og solanum-planterne flytter ind i potter eller dyrkningssække. Eller simpelthen udebliver og giver plads til andet.
Ordentlige faste bede gør, at det er let at få et godt jordklima. Det er slet ikke så enkelt i en begrænset potte. I mine bede kryber og kramper det mest hele tiden. Det er selvfølgelig al den kompost, jeg bruger, som medfører orme og andre hjælpere, men bedets størrelse har betydning for, at det har let ved at holde en jævn fugtighed og en passende varm/kold jord. Et trangt bed både tørrer ud, fryser og bliver overophedet meget hurtigere. Og så stikker mylderet, mod mere behagelige boliger.
Her har drivhusdyrkeren lagt en planke på bedemuren og fået en pottehylde om vinteren. I et andet drivhus er murens kant blevet permanent forsynet med træ og dannet godt om siddeplads.
Ja, jeg kan godt lide faste dyrkningsbede, de hører ligesom drivhuset til og skaber en overflod af muligheder. Går du med tanker om, hvordan du skal planlægge dine bede, så får du her en lille opsummerende huskeliste:
- For god dyrkningsfleksibilitet - sørg for, at bedene har en dybde på ca. 40 cm og en bredde på mindst 30 cm.
- Sørg for, at alle bede har en dræning, så vand kan passere ud, selv i et drivhus kan uheldet være ude, og en slange kan lække, for eksempel.
- Brug en jord til drivhus eller store urner. Den skal have meget struktur i sig og være muldrig.
- Forbedr din jord med muld og gødning hver forår og også i løbet af sæsonen, for eksempel gennem dækafgrøder med græs.
- Tilfør godt mikroliv og en stabil bakterieflora gennem almindelig kompost og bokashi.
- Behøver jorden i bedene hvile – dæk jorden og sæt smukke potter i bedet et år. Se bedene som en mulighed for variation – brug dem fantasifuldt og frit!
