VÆLG VÆKSTHUS & orangeri

HVAD SKAL DU TÆNKE PÅ, NÅR DU VÆLGER VÆKSTHUS OG ORANGERI?

Udgangpunktet er, hvordan du skal bruge dit væksthus!

Anvendelse og både hovedhuset samt havens størrelse og karakter afgør mange gange, hvor stort et væksthus man skal have. Væksthusene og orangerierne kan være fritstående eller byggede sammen med et hus. Vi hjælper dig selvfølgelig gerne med at vælge væksthus.

Vælg den rigtige størrelse

De fleste vælger at skabe et væksthus med uderum til flere aktiviteter. Det er godt at bestemme, hvad hovedformålet er med væksthuset, inden man planlægger udformningen. Generelt hører vi aldrig klager om, at væksthuset er for stort - derudover hører vi oftest det modsatte. Først tænker du måske, at du bare skal dyrke, men så opdager du hurtigt, at væksthuset er mere end bare et drivhus. Man opdager, hvor behagelig atmosfæren er, og hvor smukt der bliver med alle planterne. Hvor godt det dufter fra jord, blomster og blade, og hvor dejligt det er at dække op til forskellige fester under duftende ærter og modne tomater. Sikkert er, at jo mere volumen desto bedre trives vi mennesker og vores blomster og blade. Læs mere om at indrette i væksthus og dyrke i væksthus.
Odlingar i växthus
Växthus med kamin

VÆLG DET RETTE STED

Et væksthus er et smukt indslag i haven, men det er vigtigt, at det placeres, så det harmoniserer med de øvrige huse og med havens struktur. Hvis væksthuset skal bruges til middage, kan det være en god idé at placere det i nærheden af køkkenet. Skal det i stedet være et roligt og afsondret sted, hvor tanker og idéer kan skabes, så vil du måske gå gennem dugfugtigt græs for at komme til væksthuset. Vi hjælper gerne til og kan komme med gode idéer.
växthus i en trädgård
svart växthus mot en rosa vägg
Lyset er vigtigt for et lykket dyrkningsresultat. En gennemtænkt placering, hvor man stræber efter maksimalt lys er derfor af stor vigtighed. Hvis væksthuset står med gavlene i retningen nord - syd, får man et godt lysindfald. En alt for solbelyst plads medfører, at væksthuset hurtigt bliver ophedet med risiko for, at planterne brandskades – og du med. Vandrende skygge er derfor at foretrække, det vil sige, at væksthuset får skygge noget af dagen. Det er altid smukt at anlægge køkkenhave i nærheden af væksthuset. En knage foran væksthuset, hvor redskaber pænt hænger på række, bliver i sig selv en installation og forstærker din dyrkningsinteresse.

VÆLG DEN RETTE MODEL

Hvilken model, du vælger til dit væksthus, afhænger af de omkringliggende omgivelser. Bor du i et gammelt hus, passer det måske bedst med et traditionelt væksthus med sprossede døre. Bor du i et moderne hus, så passer et væksthus med pulttag og helglasdør måske bedre. Vi giver dig selvfølgelig råd, kontakt os gerne.

Fritstående væksthus

Växthus och en grön utemöbel
Væksthus med sadeltag tilbyder gode dyrknings-uderum langs langsiderne og udnytter sollyset maksimalt. Du kan mure en langside eller en gavl op, hvis du for eksempel vil have skærmet af til naboerne.
Växthus mot en vit timmervägg
Væksthus med pulttag er ofte lidt smallere end væksthus med sadeltag. Væksthus med pulttag er velegnet til at slutte til hovedhuset - med isoleretglas bliver det som et ekstra rum - året rundt!
Arkitektritat orangeri
Arkitekttegnet væksthus med asymmetrisk tag. Væksthuset er bygget på en gammel mur - hvor der tidligere fandtes et væksthus.

VÆKSTHUSE OG ORANGERIER SAMMENBYGGEDE MED HOVEDHUS ELLER SKUR

Växthus i engelskt rött
Växthus sammanbyggt med förråd
Grönt växthus mot gult hus
Vil man udvide hovedhuset, hvorfor så ike bygge et væksthus på - et uderum. Forsyner man væksthuset med isoleret glas, bliver der varmt og skønt året rundt. I det isolerede uderum kan du fra år til år bevare dine frostfølsomme planter. Man kan også bygge væksthuset sammen med et skur, gæstehus eller hvorfor ikke et udekøkken.

VÆLG RETT GLAS

Det traditionelle væksthus havde enkeltglas. I dette væksthus er kontakten med naturen udenfor bedst - du hører fuglenes kvidren, men slipper for myggene. Dette væksthus kan anvendes i ca. 8 måneder om året.

I et væksthus med enkeltglas kan du starte dyrkningen 3-4 uger tidligere end udendørs. Du kan også øge temperaturen med en termostatstyret ventilator for at forhindre frosten i at komme ind i væksthuset. Du kan også isolere væksthuset med boblefolie, skygge- og energigitter. På den måde kan du starte dyrkningen ca. 2 måneder tidligere end udendørs. Når huset er koldt om vinteren, indebærer det, at udyr dør.

En kakkelovn bidrager ikke bare med hyggelig stemning i væksthuset, den øger også temperaturen betydeligt. På ca. 1 time kan væksthuset komme op på en behagelig varme, lidt afhængig af temperaturen udendørs selvfølgelig.

I byggesættet indgår et 4 mm hærdet enkeltglas, som har en lystransmission på 89-90 %. Et sådan glas er betydligt stærkere end et almindeligt glas, men hvis det mod forventning skulle gå i stykker, falder det ikke sammen i en bunke med skarpe skår. Istedet krakelerer det i millioner af revner.

Et glas' U-værdi specificerer, hvor godt isoleret glasset er. Det handler egentlig om, hvor mange watt energi, der forsvinder pr. kvadratmeter og Kelvin(W/m2 K). En lav U-værdi giver et bedre isoleret glas end et, der har en højere U-værdi. En god U-værdi for et almindeligt vindue er 1,2 eller lavere. Vores hærdet enkeltglas har en U-værdi på 1,2W/m2K.

Hvis du ønsker det, kan vi levere små ruder 400 x 450 cm, der placeres rundt. Disse glas giver en mere gammeldags stil, men er svære at holde rene, særligt i samlingerne, hvor glasset er dobbelt. Glasset kittes fast i samme farve som væksthuset. Hvis du ønsker det, kan vi forankre glasset med stållister, et godt valg, hvis du vil have så lidt vedligeholdelse af væksthuset som muligt.

Isoleretglas forlænger sæsonen, men varme og lys må tilføres. Bunden bør isoleres. I det isolerede væksthus er ude og inde ikke integreret på samme måde. Men du og frostfølsomme planter kan opholde sig i uderummet året rundt.

Til det isolerede væksthus, eller vinterhaven, som vi også kalder den, bruger vi isoleretglas med argonfyldning og en U-værdi på 1,2 W/m2 K, et glas som har en god isolerede kapacitet. Alle vores vinterhaver monteres med stållister, både på vægge og tag.

Eftersom det isoleretglas er tykkere end enkeltglasset, bliver stolperne noget kraftigere. Helhedsindtrykket af uderummet eller vinterhaven skiller sig derfor noget fra et væksthus med enkeltglas. Prisen på det isolerede væksthus bliver også noget dyrere.

Se flere vinterhaver og uderum


VÆLG DØRER

Dørene fås som enkelt dør og dobbeltdøre og kan placeres på langsiden og/eller gavlen. Højden på dørene kan tilpasses den valgte højde på langsiden. Enkeltdøren er 80 cm - du kan derfor komme ind med en trillebør. Med en dør på hver gavl får du en god ventilation i væksthuset. Med dobbeltdøre forstærker du følelsen af, at inde og ude flyder sammen. Normalt har væksthuset ventilationslåger på taget, de kan styres manuelt eller automatisk. Lågerne kan åbnes uden elinstallation. En kolbe i åbneren reagerer på varme og åbner vinduet. Vil du have et vindue på nogle af væggene, kan det også lade sig gøre. Læs mere om døre og deres placering
vit spegeldörr med spröjs till växthus
En helglasdörr till ett vitt växthus

BYGNINGSREGLEMENT

Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer, hvad byggeloven kræver. Reglementet kortlægger også, hvordan et byggeri håndværksmæssigt skal udføres korrekt, samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Bygningsreglementet skal altid følges, med mindre man får dispensation. Fra 1. januar 2018 er et nyt bygningsreglement, BR18, trådt i kraft. Det nye bygningsreglement betyder, at du ikke længere skal anmelde småbyggeri som skure, carporte og drivhuse op til samlet 50 kvadratmeter til kommunen, før du går i gang. Der er med ændringerne ikke lavet om på, at boligejerne fortsat skal efterleve lokalplaner og byggetekniske regler om fx højden på det nye skur eller drivhus, ligesom gældende regler om afstand til skel stadig skal respekteres. Vi har stor viden og erfaring med bygningsreglementet og vi kan også være behjælpelige med de nødvendige oplysninger til ansøgning om byggetilladelse.