Uterum, orangeri, vinterhave og drivhus – kært barn har mange navne
På fem år har desuden både funktioner og dysfunktioner kristalliseret sig. Heldigvis kan jeg betragte de sidstnævnte som i princippet ikke-eksisterende. Og hvis de findes, så er de let at afhjælpe. Det kan være køligt og muligvis lidt fugtigt … Men hallo! Ingen af disse elementer er klage-relaterede eller på nogen måde uoverkommelige. Jeg har valgt et uisoleret drivhus af den enkle grund, at jeg hverken vil have eller har brug for at ligge i kuvøse. Eller rettere sagt pensionærkuvøse – hvilken betegnelse det må blive i mit tilfælde. Overophedet centralvarme er heller ikke min ting. Ikke engang ved indendørsliv og bestemt ikke ved landliv. Og forresten – hvad er der galt med raggsokker, undertøj og fleece-tøj? Eller en frostvagt? Meget af den vegetation, vi har, er middelhavsvækster – som kun trives med en kold vinterhvile. Hvordan det nu end er, så bliver det vinter også omkring Middelhavet. Ofte iskolde sådanne.
På landet vil jeg være ét med naturen. Om end tør om fødderne og i læ for alle slags vinde. Dog høre regnen, høre vinden og ikke mindst – fuglene.
Jeg har et udestue. Jeg har et orangery. Jeg har en vinterhave. Jeg har et planteglædehus. Jeg har et landsted – helt enkelt!
