Er det ikke utroligt, hvad meget vi kan gøre i et drivhus? Hele sommeren bydes vi på en kavalkade af små "dyrkningens vidundere". Og er det ikke utroligt, hvor nemt det er at arbejde i et trædrivhus? Det er i hvert fald, hvad jeg har gået og tænkt på i dag, med hammeren i den ene hånd og skruetrækkeren i den anden. Så skriver dyrkeren Karin Eliasson, som har drivhus på Södermöja i Stockholms skærgård. Her får du del i hendes overvejelser om drivhusets praktiske forudsætninger.

Jeg bruger denne sensommerdag på at pusle i mit drivhus. Hvidløget ligger til tørre, tomatplanterne giver stadig høst, mens agurkerne er blevet trætte og skal på komposten. Endnu en højsæson går mod sin slutning, aubergine, peberfrugt og melon byttes mod små kålplanter, endiver og spinat. Jeg klipper ned og rydder op. Tager klatrestøtter ned, som ikke længere er nødvendige, skruer en ny hylde op til tomatpotter, sætter kroge op til efterårets lanterner.

Enkle solcelledrevne lanterner lyser op i drivhuset om aftenen, jeg har dem faktisk mest for at det er smukt at se på indefra huset nu, når aftenerne bliver mørke.

Når hvidløget skal tørres, lægger jeg brædder ud mellem plantebedsmurene, de fungerer godt som borde med lidt luftstrøm underfra.

Det slår mig, hvor godt drivhuset samarbejder, lader mig løse alle små udfordringer nemt – en skrue, en krog, en søm. Vira, klatrestøtter og skyggegardiner er blevet monteret generøst i løbet af den forgangne sommer. Drivhuset har tilladt alt, svaret op mod al min efterspørgsel på fleksible løsninger. Ingen fabriksfremstillede specialting er nødvendige. Jeg nyder det, at føle hvordan drivhuset tåler, at jeg mekker med det. Som dyrker gør man jo det, mekker med ting, fordi behovene hele tiden ændrer sig.

Hylder kommer og går i mit drivhus, enkle træhylder med konsoller kan man skrue op, når de er nødvendige, og tage ned, hvis de er i vejen om sommeren.

Først er der brætter med småplanter i hele drivhuset, som har brug for hylder, så er der mellemstore planter, der har brug for skygge, og så er der store planter, der har brug for opbinding. Og nu kommer tiden, hvor høst og frø skal hænges til tørre. Stort og småt, hængende planter og klatreplanter, solbeskyttelse og frostbeskyttelse. Redskaber og lanterner. Dette er en aspekt, som vi ofte overser, når vi vælger drivhus – dyrkerens konstante behov for enkle og smarte ophængninger og opbindinger. Behov for et drivhus, der samarbejder. Her står jeg nu, efter endnu en vækstsæson, og føler taknemmelighed over mit drivhus, som gør mig så tryg på netop det punkt. Det tillader mig at mekke.